Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores DNA

På Fjerritslev Skole har vi i en proces, der har involveret elever, forældre, og personale valgt at formulere 5 værdiord, der skal danne udgangspunktet og rammerne for vores arbejde med at leve op til folkeskolens formålsparagraf.

Værdier er det, som har allermest betydning for os i livet. Værdierne er de ting, vi mener, er vigtigst for at have et godt og meningsfuldt liv. De personlige værdier vi vægter i livet, såvel bevidste som ubevidste, er dem, der styrer vores handlinger, og det som motiverer os.

De værdier, vi har fundet frem til på Fjerritslev Skole, skal således ligge til grund for de beslutninger, der skal træffes på skolen, lige som de skal ligge bag de handlinger, vi udfører i dagligdagen. De 5 værdiord, som vi arbejder ud fra her på skolen, er: Dannelse, anerkendelse, tryghed, engagement og ansvarlighed, og du kan læse meget mere om vores værdier under afsnittet "Samlet vision".